Guide: Sådan vælger du den rette kontorstol


Det er vigtigt at sidde ordentlig, når man arbejder, og det kræver det rette udstyr. Siddekomfort er dog en meget individuel ting, og behovene kan derfor være forskellige fra person til person. I denne guide vil komme med vores gode råd, som du bør overveje, når du skal vælge den rette kontorstol.

Hvor længe sidder du ad gangen?

Noget af det første, du skal spørge dig selv om, er hvor lang din siddetid er – altså hvor lang tid sidder du på kontorstolen ad gangen. Dette kan varerier en del fra dag til dag, så vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i de dage, hvor sidder ned i længst tid. Det er nemlig vigtigt, at du også sidder godt på de lange dage. Din siddetid kan være med til at give dig en idé om, hvilken kontorstol du skal vælge. Sidder du ned i mange timer, skal du prioritere ergonomien mest. Er det kun få timer, du sidder ad gangen, kan du bedre nøjes med en stilren kontorstol uden en masse funktioner.

Hvilke funktioner har du behov for?

En kontorstol kan have en masse forskellige funktioner, men det er ikke altid, at man har brug for dem alle. Ofte er det sådan, at jo flere funktioner der, jo dyrere bliver kontorstolen. Derfor er det værd at overveje, hvilke funktioner du har behov for. Du kan læse mere om de forskellige funktioner herunder:

Justerbar højde

En af de klassiske funktioner er justering af højden. Dette er en af de vigtigste funktioner, da højden mellem kontorstolen og skrivebordet gerne skal passe sammen. Derudover er det vigtigt, at din fødder kan nå gulvet. Derfor er det de færreste, som kan undvære denne funktion.

Vippefunktion

En anden klassisk funktion er vippefunktionen, hvor det er muligt at vippe sædet og ryglænet bagover. Denne funktion giver dig mulighed for at sidde i forskellige stillinger i løbet af dagen og kan derfor være god, hvis du gerne vil sørge for at variere måden, du sidder på.

Justerbar sædedybde

Denne funktion skal være med til sikre, at din lænd får mest muligt støtte uanset længden på dine lår. Funktionen er derfor oplagt til dig, som har særligt brug for, at din lænd får nok støtte fra ryglænet. Det er dog ikke en funktion, som er altafgørende for komforten, men det er dog stadig en funktion, som øger ergonomien.

Justerbar vinkel på sædet

Dette er ofte en meget overset funktion – og det er en skam. En kontorstol med et vinkelbart sæde giver dig mulighed for at justere vinklen på selve sædet. Denne funktion kan både bruges til at sidde mere tilbagelænet, men et vinklet sæde er også med til at sikre bedre blodcirkulation til dine ben og fødder.

Hvilke materialer skal du vælge?

Når det kommer til materialevalg på din nye kontorstol, er der flere ting, som du skal overveje. Foruden materialets indvirkning på udseendet, er der også nogle funktionelle forskelle på materialerne. Nogle af de ting, som du skal overveje ved valg af materiale er: slidstyrke, hårdhed og udseendet.

Slidstyrke

Bruger du din kontorstol meget, er det vigtigt at kigge efter en, som har en meget høj slidstyrke. Derfor er slidstyrken et af de vigtigste parametre, hvis du har en høj siddetid og samtidig gerne vil beholde kontorstolen i mange år.

Hårdhed

Dette parameter har ikke så meget at gøre med de selve betrækkets materiale, men mere materialet under betrækket. Skal du bruge kontorstolen meget, er det en god idé at kigge efter en kontorstol med en blød polstring.

Udseende

Når man skal vælge materiale, er det næsten umuligt at komme udenom udseendet på materialet, og det er derfor også det, som de fleste vælger ud fra. Det er dog vigtigt, at du også har de andre parametre i baghovedet, når det kommer til materialevalget.

You Might Also Like

Back to top